Anvendelse
De gule og hvide beder er velegnet til at skære i tern og ovnbage, eller koge i 5 – 10 minutter og derefter stege dem kort på panden med krydderier, det bliver de søde og velsmagende af. – Og så smitter de ikke af som den røde. Alle de kulørte beder er utrolig flotte at bruge i rå salater, hvor deres fine farver kommer rigtig til sin ret. De bolchestribede beder skal bruges rå i tynde skiver, hvis de skal bevare den flotte farve. For sødmens skyld kan du blande dem med tilberedte gule beder.
Sæson
August – maj
Opbevaring
Mørkt i køleskabet. Skal i plast eller andet, ellers bliver de bløde.