Knolde som er værd at vente på
Nye økologiske kartofler er mindst 2 uger længere om at blive klar, da de vokser langsommere end de konventionelle, som er drevet frem med kunstgødning. Naturlig vækst hvor der gødes med organisk materiale, giver god smag, desuden indeholder vores kartofler ikke sprøjterester. Økologiske kartofler giver væsentlig lavere udbytte, og dyrkes helt uden brug af giftstoffer, hvorimod konventionelt dyrkede kartofler, er den mest sprøjtede afgrøde i Danmark.

Sundere end sit rygte
Kartofler er rige på kulhydrater og stivelse, det er derfor de mætter så godt. De er dog meget sundere en pasta og ris, da kartoflen også er fuld af C vitamin, B vitamin og kalium. Hvis du ønsker at indtage mindre kulhydrat og stivelse, så spis de kogte kartofler når de er blevet kolde. Så vil stivelsen være omdannet til den sundere resistente stivelse, som ikke påvirker vores blodsukker på samme måde. Spis endelig kartoflen med skral på, da de fleste vitaminer sidder i og lige under skrællen.

Opbevaring
Kartofler tåler ikke frost, de skal helst ligge ved 6 – 8 grader. Hvis de ligger for koldt begynder de at danne sødestof, og smager herefter alt for søde. Hvis de ligger for varmt, begynder de at spire.
Kartofler tåler ikke lys eller dagslys, så bliver de grønne og danner solanin, som er giftig i større mængder. De bliver let grønne hvis de ligger i butikkerne for længe, så tjek før køb, og kasser altid de grønne kartofler.

Anvendelse
Kogning: Alle sorter kan anvendes, nye kartofler (juni/juli) skal ikke koges for længe. Hele året koges Marabel lidt kortere tid.

Ovnstegning/bagning: Marabel, Elfe og Ballerina er velegnede. Ditta, Inova og Belana kan anvendes. Solist er velegnet, hvis den laves som hele babykartofler, de bliver ikke så let til mos.

Bagekartofler/kartoffelmos: Marabel, Elfe og Ballerina er fine at bage som store hele kartofler, og bruge til mos. Husk man kan bage kartofler i alle størrelser.