Anvendelse
En pastinak er en fantastisk rodfrugt, som helt fortjent har fået en renæssance. Det er en vitaminbombe af en grøntsag med en sød, mild og nøddeagtig smag, og du kan få den frisk hele vinteren. Kun din egen fantasi sætter grænserne for, hvad du kan bruge pastinakken til. Spis den rå i en råkostsalat, brug den i alverdens supper og sammenkogte retter, nyd den gratineret eller bagt i ovnen, paneret på panden eller som mos.
Sæson
September – maj
Opbevaring
Mørkt i køleskabet. Pastinak er en af de få grøntsager, der tåler en tur i fryseren. Skal i plast eller andet for at forhindre udtørring.