Ukrudt og fugle
Flere undersøgelser viser klart, at der findes langt flere fugle, dyr og insekter på økologiske marker end på traditionelle, sprøjtede marker. Det hænger naturligt sammen med, at økologiske arealer byder på mere varieret natur og bedre fødemuligheder – her findes jo ukrudtsfrø som mange fugle lever af, og her er mange flere insekter, der også tjener som føde for fugle og dyr. Når insekterne, og alle andre planter end afgrøden sprøjtes væk, så fjerner man jo levemuglighederne for de dyr og fugle, vi alle gerne vil opleve i vores natur.
De mange forskellige typer ukrudtsplanter som findes, er en del af biodiversiteten på et økologisk gartneri. Men ukrudtet er også den økologiske gartners værste udfordring, da ukrudtet kan kvæle grøntsags afgrøderne fuldstændig, så der ikke bliver nogen høst på marken. Derfor går det meste af sommeren hos os, med at bekæmpe ukrudtet. Vi bruger alle tænkelige maskiner, mange af dem bygger vi selv, da de ikke kan købes. Vi håndhakker også en del af vores afgrøder, og på nogle marker må vi håndluge gulerødderne. En stor del af merprisen for økologiske rodfrugter, fremkommer fordi vi fjerner ukrudtet med miljøvenlige metoder.
Se mere om processen i marken her.