Når marken er pløjet og tildelt organisk gødning, kammes hele muldlaget op, hvorefter jorden rystes gennem kæder, så alle sten og knolde sorteres fra og lægges i køresporet. – Så har vi et fint bed.
Bedene plejer vi i nogle uger, hvor vi provokerer ukrudtet til at spire og harver det væk igen. Herefter sår vi de små frø nøjagtigt med den afstand, der er optimal for gulerødderne.
Vi er hver dag i marken for at tjekke om frøene er spiret, få timer før de kommer op, skal vi nemlig ud for at brænde de ukrudtsplanter væk, som altid spirer før gulerødderne. – Her må man ikke komme for sent.
Mens gulerødderne endnu er meget små, fjerner vi det ukrudt som er kommet mellem rækkerne. De maskiner vi køre med er styret af gps, så vi kan komme meget tæt på rækken.
Selv om vi er meget grundige, med at bekæmpe ukrudtet mens gulerødderne er små, sker det ind imellem at vi må ud for at håndluge ukrudt væk. Her bliver man kørt langsomt hen over rækken, liggende i en køje.
Gennem sommeren plejer og passer vi gulerødderne, for eksempel med vanding en gang om ugen i tørre perioder. Det er vigtigt at planterne holdes sunde og ikke bliver stressede.
Når de første rødder er store nok, begynder vi at topløfte. Et skær går under gulerødderne, og to remme løfter dem op til knivene, som skærer toppen af. Metoden er meget skånsom.
I starten af oktober, bliver en god del af gulerodsmarkerne dækket med et tykt lag halm, så de kan stå på voksepladsen og holde sig friske hele vinteren, uden at fryse. Det tager lang tid og er en kostbar proces.
Hver dag gennem vinteren fjerner vi sne og halm, vi høster straks gulerødderne før jorden fryser. De kommer ind i vaskeriet, hvor der er en herlig duft af meget friske og saftspændte rødder.
